28.jpg

Indendørssæsonen er ved at nå sin ende, og netop i denne weekend kulminerer indendørssæsonen med DM inde i Spar Nord Arena i Skive. KIFs atleter har været i fuld gang her på først dagen, hvor det er blevet til en medalje af hver slags.

Jessie Ipsen blev ny dansk mester i længdespring og vandt guldet med et spring på 5.78m.

Louise Jørgensen vandt sølv på 1500m i en flot tid på 4.32.89!

Annemarie Nissen vandt bronze på 60m hæk, også hun i ny PR, som nu lyder på 8.82s!

Stort tillykke med de tre flotte medaljer!

 

Udover medaljerne bød 1. dagen også på flere andre flotte resultater.

Signe Boelsmand løb 27.70s på 200m, hvilket er første indendørstid på distancen og blot 9 hundrededele fra udendørs PR. Anna Scheibelein løb ligeledes 200m, og satte ny PR med en tid på 28.14s. Astrid Glenner-Frandsen løb 25.74s. Der skulle være løbet hurtigere end 25.56s, for at nå finalen.

På herrernes 200m, blev der også løbet hurtigt. Martin Panduro satte ny PR, som nu lyder på 24.66s. To heat senere løb Christian Eschen ligeledes PR, og kom ind i tiden 24.88s.

Udover førnævnte sølvmedalje til Louise løb Therese Jansson også 1500m, hendes første af slagsen indendørs. Tiden blev 4.52.35, hvilket er meget tæt på hendes bedste notering udendørs.

Christoffer Madsen løb ligeledes 1500m og blev noteret for tiden 4.08.40, hvilket er ny inde-PR.

I 60m hæk finalen, blev det som tidligere nævnt bronze til Annemarie, men også Annette Nielsen løb 60m hæk og fik her noteret 9.34s, hvilket også er ny PR.

Udover 1500m skulle Louise Jørgensen også løbe indledende på 800m, her fik hun noteret tiden 2.14.41. Ida Fillingsnes løb 2.08.44 og er dermed videre til morgendagens finale.

I herrernes indledende heats på 800m løb Søren Brasen 2.03.37, hvilket er en forbedring af hans inde-PR. Jonathan Adamsen løb 1.57.17, hvilket er en forbedring med 2,7 sekunder af inde-PR og skal i morgen løbe finale, hvor han kommer med hurtigste tid fra indledende.

 

Alt i alt en flot 1. dag på DM for KIF – bliver spændende at følge 2. dagen!

 

 


Seneste nyheder

Seneste begivenheder

lør 22 apr 12:00 - 10:00
Privat udlejning
søn 23 apr 12:00 - 10:00
Privat udlejning
man 24 apr 18:00 -
Senior komsammen
man 1 maj 15:00 - 20:00
Idrætshuset lukket
man 8 maj 16:00 - 22:00
Motions- og Idrætsmærkeafd.

Kalender

April 2017
M T O T F L S
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30

Facebook

Events