11.jpg

Efter 1. dagens konkurrencer, skulle vores atleter igen i ilden, og på 2. dagen blev det til 2 medaljer mere: En af guld og en af sølv.

Maria Larsen blev dansk mester på 3000m, og med tiden 9.46.27 blev hun suveræn vinder med næsten 17 sekunder ned til 2. pladsen.

I kvindernes trespring blev det til en sølvmedalje til Annette Nielsen, som med 11.80m blot var 10cm fra hendes PR.

 

Derudover var der flere flotte resultater i 2. dagens konkurrencer:

Første konkurrence på 2. dagen var kvindernes indledende 60m og her havde KIF hele 3 deltagere med. Både Astrid Glenner-Frandsen og Camilla Nissen blev noteret for 7.92s, hvilket er meget tæt på deres personlige rekorder (henholdsvis 7.89s og 7.90s). Signe Boelsmand løb i samme heat 8.33s, hvilket er 7 hundrededele fra PR.

Alle 3 fik i finaleløbene en chance mere. Her vandt Camilla B-finalen i ny PR på 7.86s, lige efter løb Astrid samme tid som i indledende 7.92s og Signe løb 8.27s, hvilket blot er 1 hundrededel fra PR.

I går blev Christian Clausen ikke nævnt, men var også med i den indledende 800m, coach Reedtz meddelte i går:

”Clausen løbet ned bagfra i indledende heat, med en blodig akillessene til følge. Men efter nedlagt protest får også han mulighed for at løbe finale i morgen, hvis kroppen tillader det..!”

Christian løb desværre ikke med i finalen i dag, men Jonathan Adamsen, som satte en solid PR i går, var klar ved startstregen. Andreas Bube stak afsted fra start, og resten skulle så kæmpe om de sidste 2 medaljer. Jonathan endte på en 5. plads i tiden 1.58.71, og løber sin næstbedste tid indendørs (kun overgået af i går).

I højdespring var den unge Christoffer Åndahl med, han fik noteret 1.80m, som er 11cm fra den nyligt satte PR på 1.91m. I kvindernes stangspring fik Anne Sofie Olsen noteret 3.35m.

Udover Annettes sølvmedalje havde vi også Sofie Rasmussen med i konkurrencen, det blev til en 5. plads med et spring på 11.47m.

Christian Eschen løb 400m, og fik noteret 55.12s, hvilket er hans bedste indendørstid, også Martin Panduro satte ny PR med en tid på 53.04s.

På samme distance løb Brian Jørgensen 52.71s, og her skylder vi lige at nævne, at han i sidste weekend blev dansk veteran mester på samme distance!

Endre Røsaker, som kommer fra Norge, løb flotte 51.65s, hvilket er godt et sekund hurtigere end tiden han løb for bare 1 uge siden.

På herrernes 3000m havde vi Bo Abrahamsson, som også var med ved veteran DM i sidste weekend, hvor det blev til en sølvmedalje. I dag fik han noteret 8.59.85. I tiden 9.00.33 kom Christoffer Madsen ind lige efter Bo.

Sidste konkurrencer ved DM var 4*200m.
Vores kvindehold bestående af Signe Boelsmand, Annemarie Nissen, Astrid Glenner-Frandsen og Camilla Nissen løb sig ind på en 4. plads i tiden 1.44.22.

Herrernes hold bestod af Endre Røsaker, Brian Jørgensen, Martin Panduro og Christian Eschen – de 4 fik noteret tiden 1.34.29 og ender på 6. pladsen.

 

Alt i alt en flot weekend, og for de fleste er indendørssæsonen forbi. Næste weekend gæster KIF igen hallen i Skive, denne gang ved DMU.


Seneste nyheder

Seneste begivenheder

fre 6 okt 17:00 - 20:00
Junior holdet
tir 24 okt 08:00 - 17:00
jubilæum
tir 24 okt 08:00 - 23:55
jubilæum
man 30 okt 17:00 - 21:00
Ungdom

Kalender

Oktober 2017
M T O T F L S
25 26 27 28 29 30 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31 1 2 3 4 5

Events

Facebook