11.jpg

Fredag trillede to KIF minibusser mod Skive til weekendens DMU med 14 friske og forventningsfulde atleter. 

 

Lørdag

Første mand i aktion lørdag morgen var Lukas Medina Sørensen (D15) i højde der sluttede nr. 6 med 1,55m et stykke fra PR. 
Derefter var Peter Adamsen (D17) på banen i stang hvor det desværre blev til 3 nedrivninger på starthøjden 3,80m. 

Af løberne lagde Anna Scheibelein (P19) ud med en fin 5. plads på 400m i tiden 1.02.13 som er en forbedring af PR med over 2,5 sek. 

Annette Nielsen (P22) lagde ud i springgraven med KIF's første af ialt 4 sølvmedaljer på førstedagen med et spring på 5,39m.
Christoffer Åndahl (D17) skulle forsøge at følge op på Øst DMU's flotte PR i Ballerup på 1,91m i højdespring - da Christoffer p.t. justerer lidt på tilløbet blev det til et spring på 1,83m og endnu en sølvmedalje til KIF. 
Vibha Soren (P17) fortsatte med 4,38m i længdespring hvilket rakte til en 15. plads i et stærkt felt. 

Af 4 KIF-starter på 800m satte Maria Brorsen (P15) PR med 2.30.89 og blev 2'er i heatet og nr. 8 sammenlagt og meldte efter løbet at hun ikke var syret til så der er endnu mere i benene til næste gang :-) 
William Elsner (D15) blev ligeledes 2'er i sit heat og nr. 9 sammenlagt med en meget fin PR på 2.16.69 som er en klar forbedring på 5 sekunder! 
Villads Schou (D17) gentog endnu en KIF andenplads i sit heat og blev nr. 9 sammenlagt i tiden 2.12.74. 
Og sørme om Jonathan Adamsen (D22) ikke også sluttede 2'er i sit heat hvilket gav sølv i tiden 2.00.27 efter et forgæves overhalingsforsøg i opløbet. 

Lukas Medina Sørensen (D15) sluttede førstedagen af med en PR i trespring på 11,64m på en sølvplads og en forbedring af den 65 år gamle klubrekord. 

Facit efter førstedagen, 4 sølvmedaljer, en klubrekord og en række flotte PR'er.

 

Søndag

Efter en hyggelig middag og god nats søvn var en flok morgenfriske atleter i gang igen søndag morgen i Spar Nord Arena. Første KIF deltagere var i trespring P17 hvor både Vibha Soren og Sofie Rasmussen var tilmeldt. Vibha havde ikke indstillet tilløbet helt skarpt og sluttede med kun en notering i 9,25m hvilket rakte til en 6. plads. Sofie sprang en god og solid serie med bedste spring på 11,51m som blot er 18 cm fra PR, desværre for Sofie valgte en FIF-pige på dagen at sætte PR med over en halv meter så Sofie måtte nøjes med sølvet.

Søndagens løb blev indledt af Ellen Balslev (P17) der blev 6'er på 60m hæk i et meget stærkt heat og skar over et halv sekund af PR til tiden 10.01.

Sølvmedaljehøsten fortsatte i trespring hvor Annette Nielsen (P22) sluttede 2'er med et spring på 11,82m hvor vinderen blot sprang 3 cm længere. Annette fortsatte umiddelbart efter på 60m hæk hvor en bronzemedalje blev løbet hjem i tiden 9.37. Annette blev dermed mest vindende KIF'er med 2 sølv og 1 bronze.

Efter frokost var der 1.500 meter på programmet hvor 5 KIF'ere skulle i aktion. Først i P15 klassen hvor Laura Rothschild og Maria Brorsen stillede op i samme heat. Laura forbedrede sin PR, som er sat for nylig ved Pallas-spelen med 7 sekunder til 5.11.42 hvilket gav en samlet 11. plads. Maria førte længe heatet og lå til en sluttid omkring 5.05 da kraftige knæsmerter desværre tvang Maria til at udgå blot 100 meter før mål. Men særdeles gode takter fra Laura og Maria der lover godt op til udendørssæsonen.

William Elsner (D15) skar i sit 1.500 meter heat godt 2 sekunder af sin PR med tiden 4.53.92 og blev samlet nr. 10 i et felt der domineres af en stærk 02-årgang. Når William starter i A-heatene senere i år er der klækkelige PR-forbedringer i vente.

Villads Schou (D17) blev 2'er i B-heatet på 1.500 meter hvor der opstod den usædvanlige situation at vindertiden i B-heatet var bedre end A-heatet. Desværre for Villads rakte hans andenplads i heatet kun til en samlet placering som nr. 5 men et godt og veldisponeret løb i tiden 4.32.16 hvilket var PR med over 10 sekunder!

Endelig sluttede Jonathan Adamsen (D22) 1.500 meter festen af i en yderst taktisk affære der blev åbnet i et så adstadig joggetempo at de fleste i hallen kunne ha' løbet med. Da tempoet blev skruet i vejret de sidste 400 meter havde Jonathan dog ingen problemer med at oversprinte konkurrenterne og løb KIF's eneste guldmedalje hjem i tiden 5.14.13. Lidt paradoksalt at Jonathan i den ældste drengeklasse vandt guld i en tid der var dårligere end Lauras (P15), Williams (D15) og Villads' (D17) ;-)

Lukas Medina Sørensen (D15) stillede op i en tæt længdespringsfinale og satte PR med 5,50m hvilket rakte til en samlet 5. plads.

Anna Scheibelein sluttede løbene af for KIF med en PR på 200m på 27.75 hvillket rakte til en 7.-plads.

Eneste kaster i aktion for KIF i Skive var Mads Ringsted (D19) der normalt kaster diskos men her stillede op i kugle. Et flot stød i 4. runde på 14,52m rakte til en bronzemedalje til Mads der samtidig var første konkurrence med 6,0 kg kugle og dermed PR.

Ialt blev medaljehøsten 1-6-2 og 11 PR hvilket må siges at være godkendt med 14 atleter, heraf 4 debutanter. Alle viste god KIF team-spirit, tænding og kampgejst hvilket lover godt for fremtiden og dejligt at se hvor godt de ældre atleter tager sig af de unge der var med for første gang.

Dertil skal det nævnes, at der ved sidste weekends senior DM, også blev lavet kapgang, her havde vi Asbjørn Birkelund med på 2000m, hvor det blev til guld og en ny PR på 12.01.15.

Tak for et rigtig godt DMU og vi glæder os til at udendørssæsonen går i gang lige om lidt.


Seneste nyheder

Seneste begivenheder

ons 16 aug 19:00 - 21:00
Trænermøde
lør 19 aug 08:00 - 20:00
Stævne på stadion (Sparta Copenhagen Games)
søn 20 aug 08:00 - 20:00
Stævne på stadion (Sparta Copenhagen Games)
man 21 aug 16:00 - 23:00
Motions- og Idrætsmærkeafd.
man 28 aug 19:00 - 21:00
Møde

Kalender

August 2017
M T O T F L S
31 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31 1 2 3

Events

Facebook