08.jpg

KIF havde i weekenden 26-27. august 17 atleter med på det nyrenoverede Hvidovre Stadion til DM for Ungdom der dækker aldersklasserne fra 14 til 22 år. Atleterne er inddelt i klasserne 14-15 år, 16-17 år, 18-19 år samt 20-22 år.

Det blev til en god stabil præstation med 10 medaljer fordelt på 2 guld, 4 sølv og 4 bronze. Forholdene i Hvidovre var gunstige rent vejrmæssigt, dog blæste det en del om søndagen men holdt stort set tørvejr weekenden over, alligevel blev det kun til beskedne 5 PR blandt vores 28 starter, men mange var i nærheden af PR.

I 14-15 års klassen var der hele 9 KIF atleter til start og alle havde DMU stævnedebut, 8 af de 9 er yngste årgang 2003 og skulle derfor kæmpe mod konkurrenter der er et år ældre. Alligevel var det i denne gruppe at de 5 PR blev sat så man må sige at de yngste mødte op i skarp form. Alberte Ulrik lagde lørdag morgen ud med at snuppe bronze på 300 m hæk i tiden 53.62, godt 1 sekund fra PR sat ved Øst DMU tidligere i år. Alberte løb søndag 80 m hæk i tiden 15.01 og blev 5’er i indledende heat. Rebekka Holsting kastede hammer lørdag formiddag og sluttede fint midt i feltet som nr. 5 af 10 startende med et kast på 31.31 kun 9 cm fra PR. Mik Lønborg fulgte op i hammerarenaen med bedste kast på 20.85 og sluttede 9’er i konkurrencen.

Weekendens bedste præstation stod Gustav Bendsen for da han på 1500 m gav sin nyligt satte klubrekord fra BT8 i Tårnby på 4.30.71 et godt tryk nedad til nu 4.26.27, denne gang helt uden træner-pace! Det rakte til en 6.-plads i feltet hvor Gustav længe fulgte godt med, bemærkelsesværdigt er det at de 5 første pladser alle var årgang 2002 og næstbedste 03’er efter Gustav kom ind 12 sek. efter Gustav. Søndag fulgte Gustav de gode takter op på 800 m og havde her følgeskab af William Elsner og igen en virkelig god KIF-præstation med Gustav på 4.-pladsen i tiden 2.12.37 og William lige efter på 5.-pladsen i 2.13.48. Også her blev Gustav og William bedst placerede årgang 03’ere.

William havde som opvarmning til favoritdistancen 800 m valgt en 300 m lørdag hvilket indbragte en PR i tiden 41.07, forbedring på knap 1 sekund. Neloo Falck løb her også PR i tiden 40.57 der rakte til en 6.-plads i et felt der rummer virkeligt hurtige drenge, guld og sølv blev løbet under 37 sek. Neloo snuppede søndag endnu en PR denne gang på 200 m i tiden 25.80 og igen var der hurtige drenge i aktion med en vindertid på 22.97 hvilket er super hurtigt blandt de 14-15 årige.

De 14-15 årige piger var repræsenteret ved Laura Rothschild og Nanna Elmer. Laura løb lørdag på 1500 m i tiden 5.22.46 og sluttede 12’er og søndag løb hun 3000 m i tiden 12.03.86 hvilket ligeledes gav en 12.-plads. Nanna Elmer løb også med i samme 1500 m felt lørdag og fik sat PR i tiden 5.21.53 hvilket er en forbedring på knap 3 sekunder. Nanna løb 800 m søndag og kom endnu en gang under 2.30 med en sluttid på 2.29.90 som kun er lidt langsommere end hendes nyligt satte PR på 2.29.23 fra sidste weekends Sparta Games, Nanna sluttede 8’er i feltet.

Eneste springer fra den yngste gruppe var Lukas Medina Sørensen der lørdag i trespring sprang op til sit bedste med 11.76 (PR 11.86) hvilket rakte til sølvmedalje. Søndag sluttede Lukas 4’er i længdespring med bedste forsøg på 5.74, med bedre planketræf havde der været medalje i sigte da sølv og bronze havde pletskud på planken med spring på 5.80 og 5.85.

I 16-17 årsgruppen lagde Peter Adamsen godt ud lørdag morgen med at vinde guld i stangspring med 4.00 kun 10 cm fra PR. Peter var i problemer på højden 3.90 der først blev klaret i 3. forsøg men afgjorde konkurrencen til sin fordel ved at springe 4.00 i første forsøg og kom som den eneste over på denne højde. Christoffer Åndahl sprang søndag højde og vandt sølv med et spring på 1.86.

Vibha Soren sluttede på en 4.-plads i trespring med et førsterunde-spring på 10.32 blot 12 cm fra PR. Søndag sprang Vibha længdespring og var også her i nærheden af PR (4.70) med et spring på 4.55. Sofie Rasmussen deltog også her i længdespring og sluttede 6’er med 5.12.

Blandt de 18-19 årige var Emanuel Hammann til start i hammer og sluttede 7’er med et kast på 41.24. Mads Ringsted der for nylig var til NM U20 stævne i Sverige hentede to medaljer hjem til KIF, lørdag blev det til sølv i kuglestød med 14.70 og søndag bronze i diskos med 38.51.

I ældste klasse 20-22 år hentede Jonathan Adamsen og Annette Juma 2 medaljer hver. Annette vandt lørdag guld i trespring med 11.73 og søndag blev det til sølv i længde med 5.37. Jonathan løb sig til to bronzemedaljer, lørdag på 1500 m i tiden 4.02.93 og søndag på 800 m i tiden 1.56.35.

Alt ialt en god KIF weekend med mange startende især i de yngste årgange og med lidt mere mesterskabserfaring blandt de unge tegner de kommende år rigtigt gode i KIF-regi.

 

 


Seneste nyheder

Seneste begivenheder

lør 4 nov 12:00 - 23:00
privat
fre 10 nov 18:00 - 21:00
Hyggeaften juniorerne
man 13 nov 16:30 - 22:00
Motions- og Idrætsmærkeafd.
ons 29 nov 16:00 - 23:00
hygge ungdom Liv
fre 1 dec 08:00 - 17:00
Juniorholdet
lør 2 dec 08:00 - 17:00
Juniorholdet

Kalender

November 2017
M T O T F L S
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 1 2 3

Events

Facebook