19.jpg

KIF stillede i år med 4 hold til den årlige Øst Holdkamp som igen i år blev afviklet hos Greve. Der blev stillet med rene drenge og pige hold i 10-11 års-gruppen og 12-13 års-gruppen. De fleste atleter og trænere mødtes på Østerport station lørdag morgen kl. 8 og drog afsted i samlet flok med tog mod Greve, hvilket satte en ekstra streg under den gode team-spirit, en god start på stævnet og holdkampen med den fælles transport.

Til holdkampen kan hver klub stille med 2 atleter pr. disciplin, og det bedste resultat for hver klub tæller i den samlede point-konkurrence. Hver atlet på holdet kan max. deltage i to discipliner samt den afsluttende stafet. Der gives points ud fra DAF’s pointsystem, som man kan læse mere om her: http://dansk-atletik.dk/boern-unge/atletikmaerket.aspx. I løbet af konkurrencen gælder det så om at optjene flest mulige points til sit eget hold og der er medaljer til de 3 bedste hold i hver klasse (pige/drenge 10-11 år, 12-13 år, 14-15 år). Der er også en mix-klasse med blandede pige/drenge-hold men her stillede KIF ingen hold i år.

På drengenes 10-11 års-hold lagdes ud med længdespring hvor August Horsgaard sprang 3.83 og Jonathan Mansfeldt sprang 3.47. Samme duo var på banen senere på 60 meter hvor August løb i 9.38 og Jonathan 10.23. I højde har Hector Wielechowski for alvor fundet melodien og satte i 3. forsøg klubrekord på højden 1.29, flot sprunget Hector. Marvin Jensen sprang her 1.15. På 1000 m løb Amiin Tahtah sig ind på 3.-pladsen i tiden 3.43.45 og Elias Martinsen løb i 4.07.12. I kugle var brødrene Jensen (Kevin og Marvin) suveræne og Kevin funklede med en flot klubrekord på 8.54, selv næstbedste stød på 8.36 var også bedre end den bestående klubrekord på 8.30 som stammer helt tilbage fra 1993. Kevin og Marvin sluttede 1’er og 2’er i kuglestød, Marvin stødte 7.34. På 400 m var Carl Stenner (1.21.00) og Hector Wielechowski (1.21.85) jævnbyrdige og sluttede hhv. 4’er og 6’er i feltet hvilket var gode placeringer. I boldkast vandt Kevin Jensen igen sin disciplin med et kast på 46.08 og i samme øvelse kastede Carl Stenner 29.95. På den afsluttende 4 x 60 m stafet løb KIF’s A-hold i tiden 36.11 og sluttede på andenpladsen og KIF’s B-hold løb i 40.88 og sluttede 5’er. Samlet scorede drengene 6.468 points og sluttede på en solid andenplads med langt ned til nr. 3 Amager på 5.593 points. Næsten samtlige drenge er årgang 2007 dvs. de kan stille op næste år i samme klasse også og vil til den tid presse Spartas hold endnu mere. Rigtig flot holdpræstation med sølv og super flot med to klubrekorder til Hector og Kevin!

Normalt gør Sparta rent bord ved alle hold-konkurrencer også ned i ungdomsrækkerne men i år lykkedes det for det stærke pige 10-11 års pigehold at stikke en kæp i hjulet på Spartas dominans. Allerede sidste år vandt pigerne bronze bestående af et rent 10 års-hold dengang og da det er lykkedes for trænerstaben at holde godt sammen på holdet igennem sæsonen måtte pigerne finde sig i at stille op som favoritter i år. Og forventningerne blev til fulde indfriet da alle gik frisk til sagen iført den obligatoriske KIF make-up. I længdespring lagde Mikaela Medina Sørensen ud med en stabil serie på fire spring mellem 4.06 og 4.13 og vandt konkurrencen med 4.13. Laura Rosenkvist var ligeledes uhyre stabil med fire gode spring mellem 3.36 og 3.48 til trods for en gymnastikskade med en øm tå et par dage forinden. Mikaela fortsatte til højdespring hvor det blev til en fin PR med 1.34, godt coachet af Tobias Bjerre fra 13 års-holdet, og Mikaela vandt konkurrencen med de 1.34. I samme konkurrence sprang Elisabeth Elsner 1.00. På 60 m blev det til den forventede sejr til Celina Hagihara der løb i tiden 8.93 og blev dagens KIF-topscorer med hele 1.173 points til holdet. I boldkast var Mille Elmer og Huda Elmhassani jævnbyrdige hvor Mille kastede 23.81 og blev 3’er, Huda kastede 22.11 og blev 5’er. På 1000 meteren var der lagt op til en duel mellem Celina og Greta Keisala fra FIF men Celina rykkede midtvejs fra feltet og kom ind som en suveræn vinder i tiden 3.35.78 hele 9 sekunder foran nr. 2. Huda løb i tiden 4.21.73. På 400 m løb Sophia Bonde op til sit bedste og blev en flot nr. 2 i tiden 1.17.71. Også Mille løb en flot omgang og sluttede 4’er i tiden 1.21.35 – Sophia og Mille er begge årgang 2007 så rigtig godt løbet af jer begge. I kuglestød var Elisabeth Elsner ude i nærheden af PR med bedste stød på 7.74 og sluttede 2’er i konkurrencen, også Laura Thygesen var godt med her og sluttede 3’er med et stød på 7.33. I den afsluttende stafet løb KIF’s A-hold i tiden 36.41 og vandt foran FIF, og i heat 2 blev KIF’s B-hold 2’er (sammenlagt 4’er) i tiden 39.05. Ialt scorede pigerne 7.345 points med langt ned til nr. 2 FIF med 6.657 points og nr. 3 Sparta 6.641 points.

Tillyke piger med de flotte hold-guldmedaljer og til drengene med de lige så flotte sølvmedaljer! Og STORT tillykke til det dygtige trænerteam hos KIF Mini der hver mandag og onsdag styrer ungerne på stadion: Liv Didi Pedersen, Valentine Parnas, Anna K Scheibelein, Emanuel Hammann, Isa B Rich og Sigrid Bennedsen. Dejligt at se at I altid møder så talstærkt op både til træning og til stævnerne.

I drenge 12-13 år lagde Leon Hamann ud i kugle med at støde 6.93 (PR med 7 cm) og Tobias Kjær stødte 6.19 (PR med 26 cm). Linus Myllerup fulgte efter på 80 m hæk hvor det i debuten blev til en tid på 17.06 i denne teknisk svære disciplin. I spydkast blev Tobias Bjerre 2’er med 38.02. På 80 m løb Clifton Benjamin i tiden 12.39 og Christian Carstensen i 15.44. Clifton fortsatte i længdespring med 3.74 som bedste notering. På 1000 m løb Leon Hamann i tiden 3.31.68 og Elias Lauritzen i 3.43.43, hvilket var PR med 5 sekunder. Endelig sluttede Tobias Bjerre en meget lang højdespringskonkurrence der varede næsten 2 timer med at springe 1.74 og vinde konkurrencen og vinderspringet var blot 1 cm fra hans PR sat tidligere i år i Ballerup. Tobias blev holdets pointtopscorer med de 968 points i højde. På den afsluttende stafet løb holdet i tiden 47.65. Sammenlagt scorede holdet 4.224 points hvilket rakte til en 4.-plads blandt de 9 startende hold. En absolut godkendt præstation da holdet kun bestod af 7 drenge der skulle dække de 8 discipliner så i flere af disciplinerne var der kun 1 KIF’er til start.

Pige 12-13 års-holdet havde samme udfordring, også her stillede kun 7 piger til start dvs. i nogle discipliner stillede holdet kun op med 1 deltager. Smilla M. Kristensen startede meget flot med at vinde spydkast med et kast på 29.59 m hvilket var PR med næsten 2 meter. Også Vera Dalsgaaard kastede godt og sluttede 5’er med 20.90 m hvilket var PR med næsten 4 meter. På 60 m hæk løb Freja Veicherts i tiden 14.58 hvilket var en lille PR med 6/100 sek. På 80 m var Alma Horsgaard og Ditte Jensen utroligt jævnbyrdige, Alma løb i 12.80 og Ditte i 12.87. I længdespring sprang Smilla 4.18 og Gaia Eisner 3.44 hvilket var PR til Gaia med 4 cm. I kuglestød stødte Ditte flot 8.56 og sluttede 5’er i konkurrencen, der var PR med 40 cm. Freja Veicherts satte også PR med et stød på 7.21 hvilket var en forbedring med 11 cm. På 1000 m løb Liva D. Olsen i tiden 3.59.08 hvilket var debut på distancen. Ligeledes havde Gaia debut i højdespring med et spring på 1.10. I den afsluttende 4 x 80 m stafet løb pigerne i tiden 48.56. Sammenlagt score på 4.182 points og flere flotte PR af pigerne undervejs.

En dejlig dag i Greve blev afsluttet med medbragt kage og rester fra formiddags-arrangementet i Fælledparken hvor KIF stod for at arrangere mini marathon. Nu kigger vi frem mod endnu en tur til Greve om to uger til det traditionsrige afslutningsstævne, der runder udendørssæsonen af. Tak for en dejlig og heldigvis solrig dag i Greve.

Resultater kan læses her: http://imars.dk/liveboard/Events?meetId=edd416dd-4d7c-4cc5-a055-3d0aced34fb2

 

 

Piger 10-11 år

 

1. KIF

7.345 points

2. FIF

6.657 points

3. Sparta

6.641 points

   

Drenge 10-11 år

 

1. Sparta

7.463 points

2. KIF

6.468 points

3. Amager

5.593 points

   

Piger 12-13 år

 

1. Sparta

6.814 points

2. FIF

5.358 points

3. Ballerup

5.276 points

8. KIF

4.182 points

   

Drenge 12-13 år

 

1. Sparta

6.175 points

2. Greve

4.673 points

3. Helsingør

4.652 points

4. KIF

4.224 points

 

 

 


Seneste nyheder

Seneste begivenheder

tir 24 okt 08:00 - 17:00
jubilæum
tir 24 okt 08:00 - 23:55
jubilæum
man 30 okt 17:00 - 21:00
Ungdom
lør 4 nov 12:00 - 23:00
privat

Kalender

Oktober 2017
M T O T F L S
25 26 27 28 29 30 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31 1 2 3 4 5

Events

Facebook