23.jpg

DM-inde  Skive 2015 – 21.-22. februar 2015

For ottende år i træk var Skive vært for de danske indendørsmesterskaber, hvilket bød på en fremragende weekend for KIF.

Flere medaljer og personlige rekorder kom på plads, og det var ikke mindst pga. en fantastisk klubånd og opbakning på sidelinjen.

Særligt var det Maria Larsen, der viste hvor skabet skal stå. På sine favoritdistancer 1500 og 3000 meter hev hun guldet hjem til klubben. 4.41.52 blev hendes vindertid på førstnævnte distance, hvilket var 0.21 sek foran Line Schulz, og på 3000 meter hev hun guldet hjem i ny dansk rekord i tiden 9.19.56! Dermed blev Rikke Pedersens DR fra 1997 slettet, og Maria kan nu kalde sig stolt indehaver af en dansk rekord.

Maria var faktisk ikke den eneste der slog en dansk rekord i Skive. Vores gode gamle og noget erfarne 400 m løber Brian Jørgensen, slog nemlig sin egen danske veteranrekord på 400 m, der nu er så god som 51.18, hvilket gav en habil syvendeplads af sig.

Den formentligt største overraskelse var imidlertidig Jessie, der stillede til start i sin første længdespringskonkurrence i år. Jessie gjorde alles tvivl til skamme, da hun i stor stil brillerede og vandt i fremragende 6.07 meter i sit fjerde forsøg! Om det så er grundet hendes mindre antal træningspas er dog ikke til at blive klog af (Jessie må lige forklare nærmere når I ser hende).

Foruden en Jessie der må siges at være tilbage, har vi også en Christian Clausen der helt og aldeles viser sig at være på vej tilbage til sin storform. I en yderst dramatisk 800 meter finale hev Clausen en sølvmedalje hjem i et flot taktisk løb efter Spartas Nick Jensen. Tiden 1.58.56 er dog noget beskeden for Clausens vedkommende, men det er såmænd også underordnet. Ikke desto mindre var det rigtig flot løbet!

Mesterskabet blev lukket af med to flotte stafetløb der kastede en bronzemedalje af sig for henholdsvis herrerne og kvinderne, hvor der særligt var stor spænding hos herrerne, der glædeligt kunne bevare sin tredjeplads, da Spartas andethold lige akkurat ikke formåede at slå de 1.31.46 min. Kvindernes bronze var der dog ikke den store tvivl om, da denne blev hentet sikkert hjem i 1.44.16.

Dermed blev en flot weekend sluttet af for klubben, der fra start til slut bød på fantastik opbakning og fighterånd blandt hele linjen. Som medrejsende og deltager var det en fantastisk dejlig oplevelse. Et stort tak skal lyde herfra!

Alle resultater af klubbens udøvere kan ses på Mars-Net’s link:

96 Normal 0 21 false false false DA JA X-NONE /* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin:0cm; mso-para-margin-bottom:.0001pt; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:Calibri; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin;}

http://d.mars-net.dk/liveboard/Team?meetId=2d681694-404a-4e83-b636-ea698e6e3f8c&teamId=31a54b31-73f9-466b-83b1-ebb764cc8196&dayNo=0&sortBy=0


Seneste nyheder

Seneste begivenheder

Man 4 Nov 16:00 - 21:00
Motion & Atletikmærke
Lør 9 Nov 00:00
Årsfest Senior
Tor 21 Nov 18:30 - 22:00
møde for seniorgruppen

Kalender

November 2019
M T O T F L S
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1

Events

Facebook

Billeder

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/b/9/9/kif-atletik.dk/httpd.www/modules/mod_weblinks/mod_weblinks.php on line 17