09.jpg

Udendørssæsonen indledes for alvor ved Tårnby Games der er landets største atletikstævne for bredde og elite målt på antallet af starter.
Også KIF har traditionen tro mange atleter med til stævnet og i år var ingen undtagelse med 68 tilmeldte KIF’ere fordelt på 161 starter. Den meget stævneaktive 10-12 års gruppe havde flest tilmeldte med hele 10 piger og 11 drenge og også seniorgruppen var godt repræsenteret med 15 atleter.

Som nyt initiativ stillede 14 børn fra Copenhagen International School (CIS) i Nordhavn op i KIF-trøjer ved stævnet. Børnene har trænet med på KIF’s ungdomshold i foråret med henblik på et stævne mod andre internationale skoler her i foråret på Østerbro stadion. Selv om børnene ikke har den store stævneerfaring gik alle til opgaven med godt mod og under kyndig vejledning af KIF’s trænerstab. Det blev ovenikøbet til en enkelt bronzemedalje ved Tate Green i 800m i tiden 2.54.20 i P11 klassen. Vigtigst var det at alle CIS børn gik hjem med en god oplevelse fra Tårnby.

Medaljemæssigt blev det til 8 guld, 6 sølv og 8 bronze for KIF. Størst metalappetit havde 10-12 årsgruppen der høstede hele 11 medaljer med Celina Hagihara (P11) som den store medaljesluger med guld på 60m (8.86), 100m (14.63) og 400m (KLUBREKORD 1.07.86, forbedring fra 1.08.63) samt sølv på 800m og i længde. Kevin Jensen (D11) vandt boldkast med 45.75 (KLUBREKORD, forbedring fra 43.74) og fik bronze på 800m. Mikaela Medina (P11) vandt højde med 1.19 samt bronze i længde. Adam Skytte (D11) løb guldet hjem på 400m i tiden 1.08.74.

I 12-13 årsgruppen fik Tobias Bjerre luftet KIF-trøjen på podiet hele 4 gange i løbet af weekenden med guld i højde med 1.67 (KLUBREKORD, forbedring af egen 1.65), sølv i længde med 5.11, sølv i kugle med 10.57 og bronze i diskos med 26.81. Udover at være en god løber er det dejligt at se Tobias er så stærk både i spring og kastedisciplinerne, der er mulighed for en lovende mangekampskarriere.

Mangekamps-potentiale råder også Mik Lønborg over i D15-klassen. Mik sluttede lige udenfor podiet i flere øvelser, men godt at se at Mik i Tårnby kaste sig over alsidige discipliner som stang, spyd, diskos, hammer og 100m hæk. I samme aldersklasse sikrede Lukas Medina sig bronze i længde med 5.37.

I D17 klassen kom Peter Adamsen øverst på podiet med 3.70 i stang og Christoffer Åndahl vandt bronze i højde med 1.86.
Mads Ringsted (D19) fik sendt diskossen ud på 41.54 hvilket rakte til sølv.

Seniorerne høstede 3 medaljer i form af sølv ved Annemarie Nissen på 100m hæk i tiden 14.72, Jonathan Adamsen med en 3.-plads på 800m i tiden 1.57.32 samt ligeledes en 3.-plads til Liv Didi Petersen på 100m i tiden 12.97. Godt at se Liv tilbage i pigskoene efter en skadespause.

Undervejs i stævnet blev der sat 42 PR på de 161 KIF-starter. Blandt de atleter der ikke allerede er nævnt satte Lilli Schou Vejby markante forbedringer i P11-klassen med 10.47 på 60m samt 3.17 i længde. Elisabeth Elsner  løb 60m hæk i 13.15 og kastede 22.79 i boldkast. Sophia Bonde løb 400m i 1.19.07. I D11 løb Elias Allon 60m i 10.10, Marvin Jensen løb 400m i 1.27.71, og i længde sprang Jonathan Mansfeldt 3.44 og Samuel Kærhøg sprang 3.34.

I D13-klassen sprang Christian Carstensen 3.13 i længde, Tobias Kjær stødte 5.80 i kugle og Leon Hamann løb 31.45 på 200m.

I D15 forbedrede William Elsner sig på 800m til 2.16.15 samt på 1500m til 4.49.79. På samme distance løb Gustav Bendsen i PR-tiden 4.42.53. Neloo Falck er nu blevet gode venner med længdespringsplanken med lutter godkendte forsøg og kom ud på 4.94 og satte også PR på 200m med 26.34. I P15 løb Maja Fuglsang Jensen 200m i tiden 32.25 og Nanna Elmer løb 1500m i tiden 5.24.41.

I D17 klassen satte Villads Schou PR på 800m med en forbedring på 3 sekunder til tiden 2.06.72. Vibha Soren (P17) sprang 4.65 i længde og endelig løb Christoffer Madsen (senior) 3000 meter i tiden 8.52.12.
Tak til alle aktive, trænere, ledere, forældre og familie der var mødt op for at dyste, coache og heppe og tak til Amager AC for endnu et velafviklet åbningsstævne.

KIF’s hold i Tårnby:
D11: Adam, August, Carter, Elias, Guido, Javier, Jonathan, Kevin, Marvin, Samuel. P11: Celina, Elisabeth, Eloise, Esther, Huda, Lilli, Mikaela, Mille, Regina, Sophia, Tate. D13: Callum, Christian, Harvey, Leon, Ryan, Sebastian, Tobias Bjerre, Tobias Kjær. P13: Ditte, Kaitlyn, Mathilde, Vera. D15: Gustav, Lloyd, Lukas, Mik, Neloo, William. P15: Alberte, Laura, Maja, Nanna. P17: Christoffer, Peter, Villads. P17: Ellen, Laura, Tarne, Vibha, Ya-Chernoh. D19: Emanuel, Mads. P19: Anna, Senior: Bo, Brian, Christoffer, Frederik, Jesper, Jonathan, Kristoffer, Martin, Morten, Søren, Thor, Annemarie, Liv, Signe.

Resultater finder du her


Seneste nyheder

Seneste begivenheder

lør 4 nov 12:00 - 23:00
privat
fre 10 nov 18:00 - 21:00
Hyggeaften juniorerne
man 13 nov 16:30 - 22:00
Motions- og Idrætsmærkeafd.
ons 29 nov 16:00 - 23:00
hygge ungdom Liv
fre 1 dec 08:00 - 17:00
Juniorholdet
lør 2 dec 08:00 - 17:00
Juniorholdet

Kalender

November 2017
M T O T F L S
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 1 2 3

Events

Facebook