KIF Atletik

Kronborg Games 2

Kronborg Games 2

Efter at Kronborg Games 1 blev aflyst fik vore unge atleter endelig lejlighed til at konkurrere ved Kronborg Games 2 i Snekkersten Hallen ved Helsingør! I alt 22 KIF’ere i alderen 9 til 16 år stillede op i 50 discipliner, hvoraf de satte PR i 25 discipliner. Desuden deltog de yngste med to hold i et nyt tiltag; 6 x 50 m stafet. Den mest vindende KIF’er blev Svend Børsting Holdgaard, der deltog i drenge 9 års rækken. Svend vandt både 60 m samt kuglestød, ligesom han blev nr. 2 i længdespring. En flot præstation af Svend, der til dagligt træner med de 10-11 årige.
 
Af andre disciplinvindere kan nævnes Amara Mol Romero, der debuterede for KIF efter hendes skifte fra Gentofte. Amara delte førstepladsen i højde for piger 14-15 år med sin tidligere klubkammerat Ingrid. Begge piger sprang 1,40 m. Dejligt at vi nu har to dygtige højdespringere i denne aldersklasse. Den anden, Isabella Bonde, tangerede sin PR med højden 1,35 m. Aliya Dahl satte endnu engang PR i kuglestød, da hun vandt med et stød på 10,53 m. Andre vindere var Adam Skytte og Malika B. Jensen, begge i længdespring samt Sofia Bonde i stangspring. Pelle Juul Jensen, der har været medlem af KIF i mindre end 6 måneder, imponerede i 10-11 års rækken, da han blev nr. 2 i henholdsvis 60 m og kuglestød samt nr. 3 i længdespring. Der deltog mere end 20 atleter i denne aldersklasse.
Vi vil også rose de U16 og U18 atleter, der hjalp deres yngre klubkammerater med opvarmning samt gode råde under stævnet. Det skaber en god klubånd. Tusinde tak til jer. Kronborg Games 3 finder sted lørdag d. 7 marts, hvor vi håber, at endnu flere KIF’ere vil deltage. Invitation vil blive udsendt om en uges tid!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *