KIF Atletik

DMU dag 1

Guld og sølv til KIF ved DMU

På førstedagen af de danske ungdomsmesterskaber i atletik lørdag d. 10. september vandt KIF’s atleter to danske mesterskaber.

Andreas Holst Lange blev dansk mester på 1500 m i drenge 20-22 år, da han vandt i tiden 4.05,67 foran Andreas Ahrndt Laursen fra Esbjerg i tiden 4.06,38 og Emil Hammer Lux fra Sparta i tiden 4.06,69. Da Andreas kun er 20 år, har han mulighed for at genvinde mesterskabet i de kommende to år i samme aldersklasse.

I piger 20-22 år blev det dobbeltsejr til KIF, idet Line Holm Jensen vandt guld på 100 m sprint i tiden 12,21 sek. foran klubkammeraten Rebekka Hillingsø, der løb i tiden 12,61 sek. På tredjepladsen fulgte Spartas Ida Beiter Bomme i tiden 12,71.

Af andre flotte resultater kan nævnes at Milla Eskildsen blev nr. 4 i længdespring i piger 15 år, da hun sprang PR længden 4,92 m, hvilket kun var en cm fra bronzemedaljen.

Ligeledes i piger 15 år formåede både Sophia Bonde og Asta Garder at kvalificere sig til finalen i 100 m sprint i konkurrence med 34 andre piger. De blev h.h.v. nr 6 og 7 i finalen. KIF var den eneste klub, som formåede at få to piger i finalen.

Elias Misander satte ny PR på 400 m i tiden 54,66 sek., hvilket rakte til en 6. plads. I hammerkast satte Elisabeth Røddik årsbedste med et kast på 43,03 m, hvilket rakte til en 5. plads.

Andre resultater kan findes på Imars.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *