DM i Mangekamp innendørs
En spændingsfyldt, men dejlig dag til DM Inde Mangekamp i Randers er nået sin ende!
KIF havde to deltagere, Aliya Dahl i P17 femkamp og Michael Mørkboe i Masters femkamp, til start.
Aliya havde på forhånd stilet mod en pointscore på 2800, der ville sikre hende Team Danmark-godkendelse, og måske en mulig podieplads i et felt blandt 12 andre.
Hun lagde stærkt ud i hæk og højde og selvom det holdte hårdt i kugle og længde, kunne Aliya, med en gedigen afsluttende 800, løbe en 3. plads og bronzemedalje hjem til KIF! Aliya endte med 2976 point, med kun 14 og 16 point ned til hhv. 4. og 5. pladsen, og begge af dagens mål opfyldt. Stort tillykke! 🥉
Michael havde det noget nemmere, da der kun var én anden deltager i aldersgruppen. Og med stabile resultater gennem hele konkurrencen, kunne han hive det danske mesterskab hjem med godt 350 point til 2. pladsen.
Det var en lettet Michael, som efter den afsluttende 1000 m, kunne meddele at han var kommet gennem mangekampen skadesfri, hvilket også havde været et stort mål for ham. Stort tillykke! 🥇
Tak til @randers_freja_am for et glimrende arrangement! Resultater kan ses på Roster
Vi ser frem mod flere mangekampe og forhåbentlig med flere KIF’ere, da mangekamp tydeligvis er noget vi godt kan begå os i, i KIF! 💪