Sparta børnestævne
15 seje KIF’ere i alderen 6-11 år stillede op til Sparta’s indendørs børnestævne d. 10. marts. Flere af børnene har været medlem af KIF i så kort tid, at de ikke har nået at træne disciplinerne. Nu nærmer vi os heldigvis foråret, hvor der igen skal trænes discipliner. Erna Toth Larsen og Nomi Spangsberg Svensson deltog i deres første stævne. Det skal også nævnes, at Nomi først er blevet medlem af KIF i år. Havde det været et stævne med medaljer, ville Erna have fået sølv på 40 m (9,11 sek.) og bronze i længde (2,29 m), medens Nomi ville have fået bronze på 40 m (9,64 sek.). Flot præstation af de to piger. Begge stillede op i piger 7 års klassen.
Gustav Albertsen stillede op i drenge 9 år, hvor han vandt sølv på 40 m i PR tiden 7,33 sek., samt bronze med et længdespring på 3,06 m. Pelle Juul Sørensen, drenge 11 år, vandt guld i kuglestød med PR længde 7,71. Desuden satte Pelle PR på 60 m i tiden 9,40 sek.
Bille Helbæk Johansen, piger 7 år, satte PR i længdespring med et spring på 2,17 m. Leo Nielsen, drenge 9 år, satte PR i de tre discipliner, som han deltog i; 40 m: 7,95, Længde: 2,71 m og kugle: 3,46 m. Alle der deltog i et stævne for første gang, satte også PR (personlig rekord).
Resultater kan ses på app’en Roster.
Vi håber, at alle børnene var så glade for at deltage i stævnet, at de vil deltage i sommerens udendørs stævner!