KIF Atletik

Atletikskole 2024

KIF's atletikskole 2024

Det er sjovt at være på atletikskole i sommerferien” Det er et typisk udsagn fra de mange børn, der har deltaget på KIF´s atletikskole i skolernes sommerferie. Nu har alle børn i alderen 6-13 år igen mulighed for at få en sjov uge med masser af sund motion på Østerbro Stadion. Atletikskolen er for alle børn med eller uden atletik erfaring.

Atletik er en alsidig sport, hvor der bliver lejlighed til at prøve kræfter med bl.a. sprint, længdespring, kuglestød, boldkast og hækkeløb. I KIF går vi meget op i at tilbyde en uge, som er både seriøs, hyggelig og sjov. En del af tiden vil af børnene blive opfattet som leg. Som eksempel kan vi nævne, at stikbold er en fremragende træning for fremtidige spydkastere.

Atletikskolen er fra mandag d. 1. juli til fredag d. 5. juli 2024. Alle dage fra 9:00 til 15:00 på Østerbro Stadion. Prisen for hele ugen er 850 kr.

Indhent yderligere information ved at skrive til: Atletikskole@KIF-atletik.dk

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *