Glostrup Games
10 KIF piger og drenge i alderen 6 til 11 år deltog i Glostrup Games lørdag d. 30. april, hvor der blev opnået mange flotte resultater. 7-årige Erna Birgitte Toth Larsen og 6-årige Nomi Spangsberg Svensson stillede begge op i 40 m og længdespring i 8-9 års(!) klassen, hvor de satte flotte personlige rekorder (PR) i begge discipliner. 8 årige Mila Hetley havde ligeledes en god dag, idet hun satte PR i både længde og kugle, ligesom hun debuterede på 400 m. 9-årige Tricia Nsubuga viste endnu engang, at hun er en dygtig boldkaster, da hun vandt sølv i disciplinen. De to 9-årige drenge Svend Børsting Holdgaard og Gustav Albertsen var suveræne i 8-9 års klassen for drenge, idet de vandt alle aldersklassens guldmedaljer. Svend vandt guld i kugle, 40 m samt 400 m og sølv i længdespring. Gustav vandt guld i længdespring, sølv på 40 m samt bronze på 400 m. I alt satte de to dygtige drenge imponerende 6xPR.
Hos de 10-11 årige blev Pelle Juul Sørensen den store medaljesluger med guld i kuglestød, sølv på 60 m samt sølv i højdespring med et spring på 1.15 m. Sidstnævnte var en stor overraskelse, idet det var første gang Pelle stillede op i højdespring og til dato har han kun trænet én gang i denne disciplin. Desuden satte Pelle 3xPR. I samme aldersklasse vandt Theodore Banerjee en flot bronzemedalje på 1000 m, ligesom han satte 3xPR. Princecia Nsubuga debuterede på 200 m med at vinde sit heat, hvilket samlet rakte til en flot 4. plads. Desuden satte hun 3xPR. Villum Østdahl havde også en god dag, hvor han bl.a. forbedrede sin udendørs PR i kuglestød.
De officielle resultater kan findes på https://gic-atletik.dk/glostrup-games. Samlet vandt KIF atleter 5xguld, 5xsølv og 2xbronze og satte i alt 24xPR. En flot dag for KIF’s yngste atleter i Glostrup.
Tak til de to unge trænere Sophia Bonde og Johan Nygård for en imponerende indsats med at støtte alle atleterne til trods for et meget tætpakket program.
Til slut stor tak til arrangørerne fra Glostrup IC Atletik for et godt gennemført stævne.